Foreningsinformation - BILLUND FRILUFT

Formålsparagraf for foreningen:

 

Foreningens primære formål er - gennem kulturelle friluftsaktiviteter - at skabe liv i og omkring friluftsscenen i Billund. (Vedtægter nederst på siden)

 

 

 

Bestyrelsen er følgende:

 

Sten Appelon Petersen

   Formand

Tlf 22708320

Henning Petersen 

  

Tlf 24961208

Lissy Pedersen

   Kasserer

Tlf 26846681

Michael Albæk Bøgeholm Jensen

 

Tlf 20308241

Elsebeth Bloch     

   

Tlf 60628047

 

Kontakt os på mail: mail(at)billundfriluft.dk

 

Vi er en forening, som arrangerer kulturelle aktiviteter på Friluftsscenen i Billunds anlæg.

 

 

På samme tid er det vores hensigt hele tiden at udbygge faciliteterne for både optrædende og tilskuere, så alle kan få gode oplevelser i anlægget.

 

Hvis du har ideer til nye aktiviteter, eller selv vil arrangere noget - så henvend dig. Så hjælper vi dig igang.

 

 

 

 

 

 

Vedtægter for foreningen Billund Friluft

 

§ 1. Foreningens navn er Billund Friluft. Foreningen er hjemmehørende i Billund Kommune.

 

§ 2. Foreningens primære formål er – gennem kulturelle friluftsaktiviteter - at skabe liv i og omkring friluftsscenen i Billund. Foreningens virksomhed er almennyttig og åben for enhver, som tilslutter sig foreningens formål.

 

§ 3. Som medlem kan optages enhver (uanset alder), som ønsker at indgå aktivt i foreningens aktiviteter. Medlemskabet gælder for et år ad gangen og følger regnskabsåret.

 

§ 4. Kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Der fastsættes et beløb for medlemmer over og under 18 år. Kontingentet opkræves for det netop startede regnskabsår umiddelbart efter generalforsamlingen.

 

§ 5. Foreningens højeste myndighed er Generalforsamlingen, der afholdes hvert år inden udgangen af oktober måned. Ordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen i Billund Ugeavis med mindst 14 dages varsel.

 

§ 6. Foreningens regnskabsår går fra 1. oktober til 30. september. Årsregnskabet skal være afsluttet og behandlet af revisoren senest 31. oktober. Årsregnskabet skal opgøres i henhold til god regnskabsskik og i overensstemmelse med de til enhver tid gældende krav i lovgivningen. Foreningens midler skal være anbragt i et anerkendt pengeinstitut med undtagelse af den nødvendige kassebeholdning. To valgte revisorer har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger. Ved samlede tilskud på under 400.000 kr. revideres regnskabet af de af generalforsamlingen valgte revisorer. De valgte revisorer må ikke være medlemmer af bestyrelsen. Ved samlede tilskud på 400.000 kr. eller derover revideres regnskabet af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Tilskudsregnskabet skal være revideret i henhold til Folkeoplysningslovens bestemmelser. Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens tilskud, medmindre tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes som forsætlig eller uagtsom.

 

§ 7. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, hvis mindst 1/3 af alle medlemmer skriftligt indgiver begæring herom til bestyrelsen, eller bestyrelsen finder det nødvendigt. Indkaldelse sker på samme betingelser som for ordinær generalforsamling.

 

§ 8. Kun medlemmer, der har betalt kontingent iht. § 3, har stemmeret på generalforsamlingen. Børn under 18 år har stemmeret på generalforsamlingen, men kan ikke deltage i bestyrelsen med stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

 

Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på 5 medlemmer, der konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær. Bestyrelsesmedlemmer er valgt for en periode på to år, sådan at der vælges 3 medlemmer i år med ulige årstal og 2 medlemmer i år med lige årstal. Første gang ved lodtrækning, med mindre én eller flere ønsker at træde ud af bestyrelsen. Der vælges også 2 suppleanter og 2 revisorer, der alle er valgt for et år ad gangen, dog således at suppleanten ved indtrædelse i bestyrelsen overtager det afgående bestyrelsesmedlems valgperiode.

 

Dagsorden for generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Fremlæggelse af revideret regnskab

4. Fastsættelse af kontingent

5. Valg til bestyrelsen

6. Valg af revisorer

7. Indkomne forslag

8. Eventuelt

 

Forslag om vedtægtsændringer eller emner til behandling under "Indkomne forslag" skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen for at kunne vedtages af generalforsamlingen.

 

§ 9. Vedtægtsændringer kan vedtages med 2/3 flertal, såfremt mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Er under halvdelen af disse tilstede, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med vedtægtsændringen som eneste punkt på dagsordenen, og her kan vedtægtsændringen vedtages med 2/3 flertal uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

 

§ 10. Foreningen tegnes af formanden og kassereren for bestyrelsen i forening eller ved en af disses forfald af formanden eller kassereren i forening med 2 bestyrelses-medlemmer. Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens aktiviteter, men sammensætter efter behov de arbejdsgrupper, som står bag de enkelte aktiviteter. Bestyrelsen kan i den forbindelse uddelegere praktiske opgaver.

 

§ 11. Finansiering af foreningens aktiviteter dækkes primært ved kontingent, entreindtægter, kommunalt tilskud og sponsorstøtte.

 

§ 12. Opløsning af foreningen kan kun ske på to på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger med dette ene punkt på dagsordenen, hvis · 2/3 af medlemmerne indsender skriftlig begæring herom til bestyrelsen, eller · bestyrelsen finder årsag hertil. Beslutning om nedlæggelse skal på begge ekstraordinære generalforsamlinger vedtages med 2/3 flertal.

 

§ 13. Ved opløsning af foreningen skal evt. overskud anvendes til kulturelle formål indenfor folkeoplysningslovens område. Eventuelle aktiver skal så vidt muligt opbevares, så de kan tilfalde fremtidige kulturelle aktiviteter i Billund by.

 

 

Vedtaget på stiftende generalforsamling den 19. maj 2010.